Lave broer og fri højde — Danmark

Hvor data kommer fra

Hvert punkt på kortet stammer fra åbne kortdata, hvor en højdebegrænsning registreres som oplysning på en vej, en bro eller en spærring. Vores kopi af Danmark bygges om en gang om ugen: det, der rettes mandag, står her den følgende weekend. Tabellen viser de 100 laveste begrænsninger i landet; kortet viser alle 3.159.

En begrænsning uden tal betyder ikke "fri passage"

1.304 af de 3.159 registreringer i Danmark mangler højde helt. Det betyder ikke, at vejen er fri. Nogen har noteret, at en begrænsning findes, uden at notere værdien: en uskiltet højdespærring, et skilt ingen har læst nøje, eller et tag der kun siger “lavere end normalt”. Behandl dem som forhindringer med ukendt højde, ikke som åben vej.

Resten fordeler sig på 476 under 2,5 m, 310 mellem 2,5 og 3,2 m, 473 mellem 3,2 og 4,0 m og 596 over 4,0 m, med en median på 3,40 m blandt de skiltede. Hvor intet er angivet, gælder den generelle grænse på 4,00 m i Danmark — derfor skiltes alt, der er lavere.

Dækningen er ujævn

Disse data kortlægges af mennesker, og mennesker kortlægger det, de kører. Motorveje og hovedveje i Danmark er næsten komplette; markveje, gårdspladser og små viadukter i landsbyer er det ikke. Alene Hovedstaden står for 1.117 begrænsninger, hvilket siger lige så meget om, hvor der kortlægges, som om hvor de lave broer er. En vej uden markering er sandsynligvis aldrig blevet målt — det er ingen garanti for fri højde.

Hvor høj er din bil

Mål selv i stedet for at stole på brochuren: aircondition, solcelle eller tagbøjler lægger rutinemæssigt 20 cm til et tal målt uden last. Skriv tallet på et klistermærke på instrumentbrættet — det er den eneste oplysning, der tæller, når du holder foran en bro med kø bagved.

Før du kører

Lave passager samler sig, hvor gamle jernbaner krydser gamle veje — netop de ruter, en navigation vælger for at undgå betaling eller kø. Over 3 m: planlæg ruten på forhånd i stedet for at følge den korteste streg på skærmen.